Ekspreslevering på 5 dage

B2C Handelsbetingelser

GENERELLE OPLYSNINGER 

www.ergoz.eu ejes og drives af Ergonomii ApS, CVR-nr. 42183261, (herefter “ergoz.eu” og ”ERGOZ”), Lange-Müllers Allé 27, 2960 Rungsted Kyst, 20 994 994, info@ergoz.eu. 

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af varer på ergoz.eu til levering i Danmark, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. 

  • 1. BESTILLING OG BETALING

Ergoz.eu er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker webshoppen grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når webshoppen er åben og tilgængelig. 

For at handle på ergoz.eu skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som accepteres på hjemmesiden. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. 

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i “kurven”. Du kan frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af kurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. 

Eventuel betaling af fragt pålægges i trin 2, hvor du skal oplyse dine personlige data. Når du er klar til at bestille, vælger du leveringsmetode, klikker på “Næste” og indtaster dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Herefter åbnes et betalingsvindue, hvor du vælger betalingsform og gennemfører betalingen. Du kan ændre indhold i indkøbskurven frem til trykker på knappen “Godkend og betal”. Herefter er din ordre gennemført og registreret. 

På ergoz.eu kan du betale med følgende betalingsmetoder:
Dankort/Visa Dankort
Visa
Visa debit
Mastercard
MobilePay
 

Vi tager ikke gebyr for betaling. Beløbet for ordren hæves først på den konto, der er tilknyttet betalingsmidlet, når varen afsendes. 

Rabatkoder er personlige og må ikke deles med andre. 

Vi accepterer betaling med Anyday.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Når du vælger at betale med Anyday, trækkes første betaling når varen afsendes. Derefter vil du betale din månedlige ydelse på sidste hverdag fra den kommende måned, og tre måneder frem.
Der bliver ikke pålagt gebyrer og renter til dit køb, såfremt du betaler til tiden. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med Anyday ophøre automatisk. 

  • 2. LEVERING

Hos ergoz.eu tilbyder vi levering til din privatadresse eller til din arbejdsplads, ligesom du kan vælge at afhente varen på et af de angivne opsamlingssteder i dit område. Prisen herfor oplyses ved bestilling og vil fremgå af det samlede beløb, før du godkender ordren. 

Ved bestilling inden kl. 13, afsender vi dine varer samme dag. Du kan forvente at modtage din bestilling inden for 1-2 hverdage. I perioder med stor bestillingsaktivitet, som under kampagner, kan der forekomme længere leveringstid. Vi gør en dyd ud af at pakke og levere dine produkter i perfekt stand og så hurtigt som muligt.  

Vi tilbyder følgende leveringsmetoder: Hjemmelevering til 65 DKK, GLS Business levering til 65 DKK og levering til en GLS pakkeshop for 40 DKK 

Hvis vi er udsolgt og tager imod forudbestillinger, bedes du forholde dig til den leveringsdato, der står på hjemmesiden og på din ordrebekræftelse.  

ERGOZ bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. 

Ønsker du, at varen skal stilles på din adresse, skal du selv kontakte fragtfirmaet. Stilles pakken er det på eget ansvar. 

Vi leverer som udgangspunkt ikke til Grønland og Færøerne. 

Uafhentede pakker: Bliver pakken sendt retur fra pakkeshoppen, kan vi opkræve de reelle udgifter til returnering, som vi bliver pålagt af fragtfirmaet. Hvis du ønsker at få tilsendt varen på ny, skal du selv betale for ny fragt ved genlevering.  

  • 3. FORTRYDELSESRET

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. 

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@ergoz.eu. 

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Hvis du køber en varer med en gratis gave tilknyttet købet og herefter vælger at gøre brug af returretten, skal den gratis gave også returneres, og den skal være i samme stand som ved modtagelsen. 

  • 3.1 FORTRYDELSE AF EN DEL AF KØBET

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.  

  • 4. RETURNERING

Du skal sende din ordre retur til ERGOZ uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.  

Ønsker du at returnere et eller flere af dine produkter skal du registrere din retur via vores online returportal. Benyt vores returportal for at registrere din retur. 

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil de er ERGOZ i hænde. Gem derfor postkvittering samt eventuelt track-and-trace nummer.  

Bemærk, at ERGOZ ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.  

  • 4.1 VARENS STAND, NÅR DU SENDER DEN RETUR

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.   

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. 

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. 

  • 5. TILBAGEBETALING

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.  

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.  

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.  

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.  

Ønsker du at returnere et eller flere af dine produkter skal du registrere din retur via vores online returportal. 

Varen sendes til:
Lagerhotel Aps
Att. ERGOZ
Norvangen 3D, Port 8B,
4220 Korsør 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. 

  • 6. REKLAMATION

Købelovens mangelsregler gælder varekøb. Når du handler hos ergoz.eu, har du 24 måneders reklamationsret. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller få afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Er pakken beskadiget ved modtagelse, bedes du nægte modtagelse og kontakte ERGOZ så hurtigt som muligt. 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Du kan reklamere ved at kontakte os via mail på info@ergoz.eu. Afhængigt af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. 

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. Hvis reklamationen ikke er berettiget, skal du selv afholde udgifterne til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse. Husk, at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse. Du har selv ansvaret for varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering inklusiv oplysning om fragtomkostninger samt eventuelt track and trace nummer. 

Såfremt Produktet fejler som følge af misbrug eller lignende eller testes fejlfrit, fremsendes faktura for reparation af produktet eller forbrugt tid. En faktura kan aldrig overstige nyværdien for produktet og skal aftales forinden reparation foretages. 

Varen sendes til:
ERGOZ
Lange-Müllers Allé 27
2960 Rungsted Kyst 

Når du sender varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet. Du får ved henvendelse fremsendt en reklamationsseddel, som du bedes udfylde inden en reparation kan påbegyndes. 

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. 

  • 7 FORBUD MOD KØB MED HENBLIK PÅ PLANLAGT VIDERESALG 

Ergoz.eu har en mængdebegrænsning pr. ordre for at modvirke, at køb via hjemmesiden sker med henblik på planlagt videresalg.  Det kan derfor ikke lade sig gøre at bestille mere end 5 styk af hver vare medmindre andet er aftalt.   

Ved køb af varer på ergoz.eu bekræfter du, at du ikke køber med henblik på videresalg. Dette forbud gælder både i B2B forhold og i B2C.
Handler du som erhvervsdrivende vil der altid være en mængdebegrænsning svarende til hvad vi kan levere. 

Såfremt ERGOZ vurderer, at en kunde køber med henblik på videresalg, forbeholder ERGOZ sig ret til at annullere én eller flere af disse ordrer, uden at kunden i den forbindelse kan rette noget krav mod ERGOZ. 

  • 8. PERSONDATA

ERGOZ respekterer ethvert ønske om hemmeligholdelse af personoplysninger, som afgives på ergoz.eu. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af personoplysninger. ERGOZ registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor. 

Ved at benytte ergoz.eu accepterer du, at ERGOZ registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående. 

Du kan benytte ergoz.eu uden at fortælle os, hvem du er, og uden at give personoplysninger om dig selv. Ergoz.eu benytter cookies, men benyttelsen af Ergoz.eu medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger. 

For at kunne handle på ergoz.eu skal du som minimum oplyse: 

Navn
Adresse
E-mailadresse
Telefon/mobilnummer 

Personoplysningerne registreres hos ERGOZ. Ovenstående data vil blive gemt med det formål at kunne levere de varer, du har købt, samt behandle henvendelser vedrørende dit køb i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. 

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Oplysninger sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. 

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. 

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@ergoz.eu. 

  • 9. ANSVARSBEGRÆNSNING

Den ikke-produkt specifikke information om helbred på hjemmesiden er en sammenfatning af viden fra forskellige kilder. Vores kunder skal være opmærksomme på, at ERGOZ IKKE HAR NOGEN MEDICINSK EKSPERTISE, og ikke hævder at give rådgivning omkring andet end vores produkter. Brug af ERGOZs produkter indebærer kundens accept af ansvaret for at betjene dem korrekt. 

  • 10. KLAGEMULIGHEDER – OVERSIGT OG LINKS

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til den ansvarlige for webshoppen på info@ergoz.eu eller tlf.: 20 994 994.   

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.naevneneshus.dk 

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.  

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klager indgives via http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive ERGOZs e-mail-adresse: info@ergoz.eu.  

Ønsker du at returnere et eller flere af dine produkter skal du registrere din retur via vores online returportal her. 

Varen sendes til: 
Lagerhotel Aps
Att. ERGOZ
Norvangen 3D, Port 8B,
4220 Korsør 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.  

 

 

ERGOZs vilkår og betingelser er til enhver tid underlagt gældende dansk lovgivning. 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.12.2023 

Download Produkt Folder

Modtag vores produktmappe ved at udfylde dine oplysninger nedenfor.

ERGOZ bruger de oplysninger, du har givet, til at kontakte dig med information om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig via vores e-mail. For yderligere oplysninger henvises til vores privatlivspolitik.